Guides

Toleranceklasser og kvalitetssikring

Toleranceklasser
Det er naturligvis ikke alle projekter eller dele af et projekt, som stiller samme krav til tolerancer. Unødvendigt høje krav til tolerancer vil uomgængeligt fordyre byggeriet unødigt. Det er derfor vigtigt, at der gennem projekteringen arbejdes systematisk med fastsættelse af de for den konkrete konstruktionsdel nødvendige tolerancer.

Dansk Byggeris tolerancehåndbøger opererer med tre toleranceklasser, som benævnes henholdsvis lempet, normal og skærpet toleranceklasse.

Det er vigtigt i projekteringen, at vælge de rette tolerancer. Ved det rette valg af tolerancer er der mulighed for at billiggøre byggeriet. Krav om skærpede tolerancer vil alt andet lige indebære en merpris og bør derfor kun kræves, hvor dette er nødvendigt efter en konkret vurdering.

Dansk Byggeri vurderer, at fordelingen i anvendelse af de tre klasser vil blive i følgende størrelsesorden: 

  • lempet klasse = 10% 
  • normal klasse = 80% 
  • skærpet klasse = 10%

Opfyldelse af kravene til normal toleranceklasse vil som udgangspunkt være indeholdt i prislisteaftalerne med de forskellige fag. Ved anvendelse af toleranceklasserne i et projekt skal man være opmærksom på, at der godt kan anvendes forskellige klassekrav inden for samme byggeri - fx til kontor og lager - men at der som hovedregel ikke bør anvendes “stigende” klassekrav til bygningsdele, der hænger sammen i den fremadskridende byggeproces. Det kan fx ikke lade sig gøre ved overfladebehandling. Der er derimod normalt intet til hindring for anvendelse af ”faldende” krav.


Kvalitetssikring
De gældende regler om kvalitetssikring af byggearbejder findes i bekendtgørelse nr. 169 af den 15. marts 2004. Udgangspunktet for denne bekendtgørelse er den kombinerede ansvars- og kvalitetsreform fra 1986, hvor der blev indført en femårig forældelse af ansvar kombineret med en pligt for byggeriets parter til at kvalitetssikre egne arbejder.

Bekendtgørelsen
Bekendtgørelsen er gældende for statsligt og statsstøttet byggeri, og hvor den er konkret aftalt mellem parterne. Bekendtgørelsen berører ikke direkte byggeriets ansvarsregler, men manglende kvalitetssikring kan i sig selv indebære en misligholdelse af kontraktforholdet.

Formålet med kvalitetssikring
Formålet med kvalitetssikring er via en systematisk indsats at reducere omfanget af svigt ved primært at fokusere på kendte problemområder.

Hovedprincipperne i bekendtgørelse er:

  • Bygherren skal sikre, at byggeriet opnår den rette byggetekniske kvalitet, således at senere svigt modvirkes. Dette indebærer en pligt til at sætte kvaliteten for det konkrete byggeri
  • Rådgiverne og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre egne ydelser
  • Hovedvægten i kvalitetssikringen skal lægges på de enkelte områder, som erfaringsmæssigt har størst risiko for svigt, eller hvor konsekvensen af et svigt er særlig stor
  • Rådgiverne skal gennemføre en projektgranskning – herunder identificere særligt risikobehæftede bygningsdele og konstruktioner
  • Entreprenørerne skal - inden en eventuelt krævet projektgennemgang - udføre en procesgranskning
  • Der er metodefrihed med hensyn til udførelse af kvalitetssikring.

Det er en væsentlig forudsætning for at indfri bekendtgørelsens formål, at udbudsmaterialet indeholder en kontrolplan (udbudskontrolplanen) med de konkrete og specificerede krav til dokumentation af de kontraktmæssige ydelser. Ud over disse kontraktmæssige forpligtelser vil entreprenøren typisk selv have nogle forhold, som han ud fra egne erfaringer ønsker at kontrollere. Disse kontroller kan samles i en kvalitetsplan (eller kontrolplan) for det konkrete byggeri og udgør således den samlede kvalitetssikring. Bygherren har imidlertid ikke uden særskilt aftale herom krav på, at entreprenøren udfærdiger en samlet kvalitetsplan.

Kvalitetssikringen er altså en sagsbestemt dokumentation af kontraktmæssige ydelser i et specificeret omfang og et forhold imellem bygherren og entreprenøren.

Kvalitetsstyringssystem
En del virksomheder har sat deres bestræbelser for at sikre kvaliteten i system, idet de har udarbejdet et kvalitetsstyringssystem for virksomheden. Heri er bl.a. virksomhedens kvalitetspolitik og retningslinjer (procedurer) for opfyldelsen heraf nedfældet.

Gennem sådanne interne procedurer/retningslinjer kan virksomheden systematisere sin kontrol af, om grundlaget for udførelse af konditionsmæssigt arbejde er til stede samt af kontrol med udførelsen af eget arbejde. Med andre ord sætte fokus på indfaldskrav og udfaldskrav.

For nærmere information om kvalitetssikring og for download af værktøjer til kvalitetssikring, henvises der til Dansk Byggeris hjemmeside:

www.danskbyggeri.dk