Betonelementer
1. udgave gældende indtil 25. august 2015.
De nye branchetolerancer er opstillet ud fra følgende normer og standarder:
- DS 411 Norm for Betonkonstruktioner
- DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner.
Som det fremgår af skemaerne på de underliggende sider, er tolerancerne identiske med de tolerancer, der er angivet i tabel 14.3 i DS 482. Dog er bjælke- og søjleelementer opdelt i slaptarmerede og forspændte og med lidt mindre tolerancer for de slaptarmerede end angivet i DS 482. Der er endvidere tilføjet et generelt krav til afvigelser fra ret vinkel for alle elementtyper. I yderste højre kolonne findes de kontrolmetoder, der skal anvendes for at afgøre, om tolerancerne er overholdt.
Om brugen af tolerancerne
De følgende måltolerancer beskriver udfaldskravene til leverandøren – og dermed indfaldskravene til montøren og de efterfølgende fag.
Den rådgivende ingeniør eller arkitekt må i den enkelte byggesag vurdere, om de angivne tolerancer er forenelige med de valgte løsninger til andre bygningsdele og bygningen som helhed. Hvis der er særlige behov i det enkelte projekt for skærpede tolerancer, kan der indgås konkret aftale herom. I vurderingen bør indgå, at elementer i et vist omfang kan være krumme og med varierende pilhøjder.
Vindskævhed, krumning og pilhøjder
Det er ikke muligt generelt at angive tolerancer for vindskævhed, krumning og pilhøjder, da mange forskellige forhold har indflydelse på disse størrelser. Projektspecifikationen kan angive tolerancer herfor.
Vindskævhed begrænses ved støbning på indnivellerede plane forme, men forkert opklodsning ifm. mellemlager kan medføre vindskæve elementer.
Krumning begrænses ligeledes ved støbning på indnivellerede plane forme, men naturlige forskelle i udtørringssvind på form- og opside, uens temperaturforhold på lager og uhensigtsmæssig lagring kan medføre krumning.
Pilhøjde forekommer normalt kun på forspændte elementer. For disse beregnes den teoretiske pilhøjde i ubelastet tilstand. Den beregnede værdi må forventes at kunne variere ±50 %.
Mulige konfliktområder
Ved anvendelse af lempet toleranceklasse (LT) og normal toleranceklasse (NT) kan der være konflikt mellem råhusets tolerancer og de efterfølgende aktiviteter. Det kan fx dreje sig om:
- Montage af større vinduespartier mv.
- Målfølsomme indvendige bygningsdele som trapper, elevatorer, branddøre mv.
- Indvendigt gulvarbejde – herunder fastlæggelse af højder samt etablering af ensartede ud-/indgangsniveauer
- Indplacering af andre bærende elementer, dragere samt tagkonstruktion.
Der er fx konflikt mellem DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner og anneks til DS 1003 Vinduer. Modulmål. Det kan derfor anbefales, at der sættes særlig fokus i projekteringen på tolerancer i byggeprocessen, der har betydning for efterfølgende aktiviteter.
Anbefalinger
- Overordnet analyse: Det er nødvendigt at gennemanalysere bygningen og fastlægge de tværfaglige tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng. Det kan være nødvendigt at tilpasse detaljer og tolerancer, der har betydning for de efterfølgende fag. Hvor det er nødvendigt af hensyn til de efterfølgende arbejder, foreskrives skærpede krav til tolerancer.
- Udsparinger til vinduer og døre: Det anbefales at målsætte udsparinger til vinduer og døre med +10 mm i forhold til det teoretiske hulmål for at imødegå evt. toleranceafvigelser ved elementproduktionen og montagen.
- Flugtende vinduer og døre: Udsparinger til vinduer og døre kan, hvor de skal flugte vandret og/eller lodret, som alternativ til skærpet montagenøjagtighed udføres med et overmål i bredde og højde på fx 30 mm. Efterfølgende udføres indmåling og pålimning af udligningsplader i false.
Enkeltmål
Tolerancer er angivet for enkeltmål.
Bearbejdning på pladsen
Selv om montagetolerancerne er overholdt, kan det i sjældne tilfælde blive nødvendigt med en bearbejdning (tildannelse, pudsning) af elementerne på pladsen. I så tilfælde må der indgås særaftaler med rådgiver/bygherre om den ekstraydelse, der ligger i at udføre de fornødne tilpasninger. Problemet kan fx imødegås ved at projektere med en øget fugebredde.