Guides

Forudsætninger og ydelsesfordeling

2. udgave gældende indtil juli 2015

Forhold til andre fag
For tømrer-, træelementer-, snedker-, gulv- og glas-alu-arbejder gælder, at næsten alle arbejder udføres på et underlag, der er produceret, monteret eller udført af andre fag. Hvis tømrer-, træelementer-, snedker-, gulv- og glas-alu-arbejder skal indfri de stillede krav, er det derfor en vigtig forudsætning, at der er overensstemmelse mellem de indfaldskrav, der er nødvendige for disse fag, og de forudgående fags udfaldskrav.


Forudsætninger for udvendige arbejder

  • Alt træ til konstruktioner forudsættes at have 18 % ±2 % træfugt
  • Alt træ til udvendig beklædning forudsættes at have 18 % ±2 % træfugt
  • Alt træ til udvendige døre og vinduer forudsættes at have 12 % ± 3 % træfugt samt leveret i overensstemmelsen med Vinduesindustriens Tekniske Bestemmelser.


Forudsætninger for indvendige arbejder

  • Alt træ til indvendig beklædning forudsættes at have 8 % ±2 % træfugt
  • Alt træ til indvendige døre og vinduer forudsættes at have 8 % ± 2 % træfugt samt leveret i overensstemmelse med


Tekniske Bestemmelser for Dansk Dør Kontrol

  • Alt træ til snedkerarbejde forudsættes at have 8 % ±2 % træfugt
  • Træ til underlag for gulve, ekskl. bjælkelag og gulve, forudsættes at have 10 % ±2 % træfugt
  • Bjælkelag forudsættes at have 18 % ±2 % træfugt ved indbygning
  • Gulvbelægninger forudsættes at have 8 % ±2 % træfugt
  • Alt indvendigt arbejde forudsættes udført i lukkede, opvarmede og udtørrede bygninger.


Mulige konfliktområder
Der kan være konflikt mellem tømrer- og snedkerarbejdets udfaldskrav og malerfagets indfaldskrav:

  • hvor der pga. udtørringssvind over tid (i byggeperioden) af fugt i de bagvedliggende konstruktioner ikke er overensstemmelse mellem udfalds- og indfaldskrav til fx planhed
  • hvor der ikke er overensstemmelse mellem definitioner på trækvaliteter (almindelige handelsvarer) som udfaldskrav og malerfagets indfaldskrav til de aktuelle malebehandlinger.
  • Hvor der udføres malerbehandlinger af fx vægge og lofter med vandbaserede produkter efter at trægulve er lagt, er der risiko for at trægulvet kan rejse sig på grund af for stor fugttilførsel.


Den principielle fordeling af ydelser for det enkelte byggeprojekt kan opstilles således:

Aktør Opgave
Arkitekt/ingeniør • Valg af konstruktion under hensyn til funktion, æstetik, statik, miljø og sikkerhed i arbejdsprocessen
• Koordinere og projektere, så der tages hensyn til byggeprocessens tolerancer mellem bygningsdele

• Beskrive krav til samlinger under hensyn til konstruktive og energimæssige krav samt sammenbygning med andre bygningsdele 

• Valg af ud- og indvendige materialer

• Beskrive krav til fugt og udtørring 

• Beskrive udfaldskrav for råhus, overflader og komplettering i overensstemmelse med ovenstående valg

• Beskrive malebehandlingen og forventet udfald heraf 

Elementleverandør(er)
 • Levere elementer der opfylder de fastlagte krav til det enkelte element

Udførende • Udføre montage, overflader og kompletteringsarbejder



Se tidligere version af siden