Guides

Forudsætninger

1. version gældende indtil december 2011

Murerarbejde er traditionelt et fag, hvor alle faglige arbejder udføres på byggepladsen ved alle typer af byggerier, fx nyopførte huse, boligblokke og renovering af eksisterende boligmasse.
Arbejder, der tidligere blev udført af murerfaget, ses dog i dag undertiden udført med teglstenselementer og badeværelsesunit fremstillet på fabrik.

Murerarbejdet udføres ofte på et underlag eller ifm. tilstødende vægge produceret og monteret af andre fag. Det drejer sig fx om fundamenter, vægge og dæk af beton støbt in situ, elementer af beton, letklinkerbeton eller porebeton.

For at kunne opnå de forventede udfaldskrav for murerfaget skal der være overensstemmelse mellem murerfagets indfaldskrav og udfaldskrav for de forudgående arbejder.
Det er især vigtigt, at: 

 

  • Fundamentet er afsat og udført korrekt efter byggelinien (vandrette, lodrette linie) og med korrekt kote
  • Fundamentet er afsat og udført med de korrekte vinkler 
  • Fundamentet er bæredygtigt og ført til frostfri dybde 
  • Elementerne fx til flisearbejde maksimalt indeholder 4-8 % fugt 
  • Lægtningen og montagen af undertaget er udført korrekt inden oplægning af tegltag 
  • Alt indvendigt arbejde kan forudsættes udført i lukkede, opvarmede og udtørrede bygninger.

DS 414 Norm for murværkskonstruktioner, SBI-anvisninger, Murværksdetaljer og Murerhåndbogen 2006 danner grundlag for et veludført murerarbejde, såvel procesmæssigt som konstruktivt.