Udvendig tyndpuds – herunder filtsning, vandskuring, sækkeskuring og tyndpudsning

2. udgave gældende indtil august 2012


Begrebet tyndpuds kan defineres ud fra overfladebehandlingen. Der skelnes mellem

• Filtsning
• Vandskuring
• Sækkeskuring
• Berapning
• Tyndpudsning

Strukturen på den færdige overflade er afhængig af, hvilket arbejdsredskab eller hvilken metode der anvendes.


Forudsætninger
Ved nyopførte boliger bør teglstenen eller letklinkerblokkene være egnet til en overfladebehandling, og fugerne i murværket komprimeres under færdiggørelse af facaden. Fuger i murværket skal være ru og udfyldt helt frem til kanten af murstenen.

For at maksimere vedhæftningen af overfladebehandlingen skal underlagets
sugeevne bedømmes, om vandindholdet i murværket er for højt, eller om der bør forvandes. I varme og tørre perioder med blæst skal overfladen beskyttes mod en for hurtig udtørring med afskærmning. For at forebygge eventuelle svindrevner anbefales det at holde overfladen fugtig med vandforstøvning typisk de første 1 til 2 uger efter den færdige behandling.

Ved overfladebehandling af ældre villaer er grundlaget ofte et kompromis af, hvad der bør eller kan gøres. Nogle af de centrale spørgsmål er:

• Skal/bør overfladen afrenses?
• Skal der ske en omfugning og udskiftning af mursten?
• Er overfladen eller murstenene egnet til overfladebehandling?
• Ligger huset i aggressivt miljø etc.?

Vedligeholdelse af en overfladebehandlet facade indebærer en meromkostning i forhold til en traditionel facade.

Tyndpudsning på overflader af murværk indbefatter et lag af mørtel fra 1,5-3 mm til partiel fuld dækning af murværket. Laget af mørtlen påføres med et stålbræt og behandles efterfølgende med filtsebræt og lignende til en færdig overflade på væggene.


Behandlinger
• Filtsning bliver ofte forvekslet med eller fejlagtigt anvendt om vandskuring. Ved filtsning anvendes der et bræt med påklæbet skumgummi, der i arbejdsprocessen giver en fin, gennemsigtig overflade. Mørtellaget påføres med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 0,5-1,0 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen.
• Vandskuring bliver ofte forvekslet med eller fejlagtigt anvendt om filtsning. Ved vandskuring anvendes der en blødstrøgen mursten, der dyppes i vand og bruges til at skure overfladen med. Deraf navnet vandskuring. Mørtellaget påføres med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 0,5-1,0 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen.
• Ved sækkeskuring anvendes der et sækkelærred til færdiggørelse af overfladen. Heraf navnet sækkeskuring. Ved sækkeskuring påføres mørtlen med et stålbræt
og må maksimalt have en lagtykkelse på 0,5-1,0 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen.
• Berapning bør kun udføres indvendigt. Se afsnit 3.3 Tyndpuds under Indvendig overfladebehandling, side 38.
• Ved tyndpudsning bliver der oftest anvendt et farvet produkt, der er heldækkende. Mørtellaget påføres med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 1,5-3,0 mm partielt over fuger og lokale ujævnheder. Farvet tyndpudsmørtel skal helst påføres i én arbejdsgang og på en hel facade ad gangen. Det skyldes bl.a., at ny forarbejdning af overfladen vil ændre farvepigmenterne væsentligt. En farvet tyndpudsmørtel skal normalt bruges inden ca. 60 minutter.

Udfaldskrav til "tynd" overfladebehandling på murværk 

Bemærkninger
Den samlede overflade bedømmes visuelt i overensstemmelse med Tegl 18. Overfladebehandling af murværk, juni 2003. Udfaldskrav til vægge med fliser eller pudsede overflader skal bedømmes visuelt stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen.

Se tidligere version af siden