Gesimser

1. udgave af 23. august 2012

Gesimsen er ydermurens afslutning foroven og tjener til at føre den nederste del af tagskægget ud fra murlinien og derved beskytte muren mod nedløbende vand.

Forudsætninger
Ved en konstruktion, der alene består af et murværk med afsluttende gesims opført af teglsten og sammenbygget med fx en råkonstruktion af beton eller stål, forudsættes det, at der vælges en toleranceklasse for alle bygningsdele, fx normal eller skærpet (NT eller ST), der sikrer overensstemmelse mellem bygningsdelene.


Mulige konfliktområder under projekteringen
Der kan være konflikt mellem tolerancerne for råhuset og de efterfølgende aktiviteter.
Det kan fx dreje sig om:

• Kotehøjden på det færdige murværk og de forventede indfaldskrav for efterfølgende aktiviteter
• Indplacering af andre bærende elementer, dragere og tagkonstruktion.

Det er derfor nødvendigt at analysere bygningen og fastlægge de tværfaglige tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng. Hvor det er nødvendigt, anvendes skærpet tolerance. Det foreslås i normal og skærpet toleranceklasse (NT og ST) at anvende et (x, y) koordinatsystem, dvs. at gå ud fra et fælles 0-punkt, for at minimere fejlafsætning og toleranceafvigelser.

Ydelsesfordeling

Se Skalmure

Udfaldskrav til gesimser
Toleranceklasse(r) til de enkelte kontrolområder

Bemærkninger
Udførelse: En muret gesims med større udkragning eller udladning, hvortil der fordres anvendelse af ”stol”, skal være konstrueret således, at denne er i stand til at bære de overliggende led uden særlige foranstaltninger. Til muring af gesims til puds bør der benyttes klinkbrændte mursten eller håndstrøgne sten.